Kundeservice 88 77 93 11 Alle hverdage mellem 07.30-16.00 Book online her


Bliv buschauffør

Med et buskørekort åbner der sig flere jobmuligheder for dig. Du kan blive buschauffør i både turist- og rutebusser. Begge jobs indebærer meget kontakt med mange forskellige mennesker, hvilket er med til at gøre jobbet interessant. At være buschauffør handler ikke blot om at køre bus, det handler også om de personer, som du kører rundt med. Ved at tage et job som buschauffør tager du også et stort ansvar – ansvaret for at bringe andre sikkert omkring.

Tag dit buskørekort på kun 6 uger. Book online nu

Tag dit buskørekort hos DEKRA

Hvert år hjælper DEKRA 35.000 kursister med at komme nærmere deres jobønske - blandt andet som buschauffør. Kurset kan du tage flere steder i Midtjylland, så dine muligheder for at finde et kursus, der passer dig, er gode. Kurset udbydes i Århus, Herning, Viborg og Silkeborg.

DEKRA udbyder kurset både dag og aften. Du kan dermed tage kurset hvor og hvornår, det passer dig. Der er ingen ventetid på kurserne hos DEKRA, hvorfor du kan komme i gang med det samme. Hvis du ønsker at få bussens hjul til at køre, er det derfor bare at melde dig. Buskørekortet venter på dig.

Gode fremtidsmuligheder

Det tager seks uger at tage buskørekort hos DEKRA. Efter endt kursus er der gode muligheder for at komme i job. Lige nu er der efterspørgsel efter nye chauffører. DEKRA tilbyder en attraktiv Jobgaranti til egnede kandidater, når du tager et buskørekort hos os. 

Det betyder, at du efter blot seks ugers kursus står med en fantastisk mulighed for at blive chauffør i en rute- eller turistbus i Danmark. Allerede efter to års erfaring som buschauffør kan du køre de lange strækninger uden for Danmark.

Krav til dig

For at tage et buskørekort er der nogle krav, der skal opfyldes. Du skal have kørekort til almindelig bil og være fyldt 21 år. Du kan dog starte på dit kursus, hvis du fylder 21, mens du tager kurset. Når du tager den første prøve, skal du være fyldt 21 år.

Derudover er der krav til, at du kan beherske det danske sprog på et niveau, der svarer til prøven ”Prøve i Dansk 2”. For at tage dit buskørekort skal dit syn også være i orden. Det er afgørende for en buschauffør at se godt. Derfor skal du se med maksimalt 0,8 på dit bedste øje og 0,5 på dit dårligste øje. Dette syn kan dog være med for eksempel briller.

Borgerservice står for behandlingen af din ansøgning om buskørekort.  Hvis du er tidligere straffet, kan dette være grund til afslag på din ansøgning.

Investering i muligheder

DEKRAs kursus til buschauffør koster 108 kroner per dag. Du har mulighed for at søge om løntabsgodtgørelse på op til 3.344 kroner per uge. Derudover har du mulighed for at søge tilskud fra kompetencefonde.

Prisen skal ses som en rigtig god investering. Med et buskørekort i hånden har du mulighed for at køre både rute- og turistbusser.

Hvis du vil have et job med gode fremtidsmuligheder og muligheden for en attraktiv Jobgaranti, så står DEKRA klar med kurser både dag- og aften så også du kan få buskørekort.

_____________________________________________________

  • AMU-mål 40531 Personbefordring med bus, 30 dg, 3.240 kr.

Følgende gebyrer skal påregnes:

  • 2 x Prøvegebyr á 600 kr. (til Politiet)
  • 1 x EU-Bevis á 115 kr. (til Trafikstyrelsen)
  • 1 x Lægeattest á ca. 600 kr. (til egen læge)
  • 2 x Pasbillede a ca. 50 kr. (til egen fotograf)
  • VALGFRIT tilkøb af E-learning-modul (Køreklar) á ca. 400 kr. Køreklar er et elektronisk værktøj, der indeholder lærings-teoriprøver.

Tal og priser gældende pr. 1.1.2017

Omtalte AMU-mål er underlagt den til enhver tid gældende AMU-lovgivning. For yderligere oplysninger henvises der til www.dekra.dk 

 

88 77 93 11

Jeg har et spørgsmål.

Ring mig op.

Navn *
Telefon *